Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo Frederiksværk Skole
Mobil menu

Musicals

Musicals

På Frederiksværk Skole har fællesskab og traditioner stor værdi. Vi arbejder med musicals på 3., 5. og 7.årgang og styrker herigennem elevernes kulturelle og personlige dannelse. Eleverne deltager i mange forskellige aktiviteter inden for sang, musik, skuespil, dans, teatersminkning, skabelse af kulisser og kostumer samt PR. Eleverne udvikler sig individuelt og fælles gennem arbejdet med at stå på en scene, at udtrykke sig og at indgå i en større sammenhæng.

Processen udfordrer eleverne på andre måder fagligt og personligt, end de er vant til, og vi ser en stor udvikling både hos hver enkelt elev og i gruppedynamikken, når de skal indtage andre roller og funktioner, end de plejer.

De oplever, hvordan de i flok kan løfte sig hver især og sammen.